Sådan kommer man ud af en kajak på land
Der er ingen tvivl, om at det er nemmest at komme ud af en kajak, mens den er på land.
Derfor er det også på landjorden, at det er smartest at øve sig i udstigningen. Her vil du være i stand til præcist at se, hvor du skal placere dine fødder. Desuden vil der også være mere balance i kajakken på landjorden. Faktisk er en af de ting, det gør det sværere at stige ud af kajakken til vands, at den har det med at bevæge sig imens.
Det første du skal være opmærksom på, før du forsøger at stige ud af kajakken på landjorden, er strandens tilstand. De fleste danske strande er fyldt med ret mange sten. Men det er vigtigt, at stranden der skal ligge underlag til din udstigning, er en sandstrand uden for mange sten.
Om muligt skal du i forvejen forsøge at planlægge din "landing" på stranden, så du ved, om der er nogle forhindringer, der skal undgås. Igen - det er vigtigt ikke at slæbe kajakken over alt for store sten!
Forsøg at bevæge kajakken stille og roligt mod stranden. Hvis du har for meget fart på, er der risiko for at kajakken ender for langt oppe på stranden - hvilket ikke nødvendigvis er godt, hvis du stadig sidder i den. Hvis der er forhindringer, som er svære at se på afstand, har du desuden mulighed for at undvige, hvis du sejler med mere moderat hastighed.
Når du er oppe på stranden, bør du være i stand til at stige ud af din kajak. Der er dog et par ting, du skal være opmærksom på. Det er vigtigt, at du aldrig rejser dig op i kajakken. Det bør du kun gøre, hvis hele kajakkens længde befinder sig oppe på stranden. Ellers risikerer du at kajakken kæntrer, og du kommer til skade. Eller i det mindste at du falder i vandet og bliver våd.
Husk at holde øje med eventuelle bølger, når kajakken ligger halvvejs på stranden og du forsøger at stige ud. Hvis bølgerne er for høje, risikerer båden at kæntre - eller i det mindste at gøre udstigningen lidt mere besværlig. Når du er kommet sikkert ud af kajakken, så husk at trække den længere op på stranden i sikkerhed fra tidevandet.