Du er her: Forside » Kajakblog

Kajakblog

Kajakkens historie

Kajakkens historie

Kajakken blev oprindelig brugt som et livsnødvendigt redskab til jagt af inuitter i Grønland og det arktiske Nordamerika. Herudover blev kajakken brugt til at kunne transportere sig selv mellem større afstande. De grønlandske drenge skulle allerede fra barndommen lære, at balancere og styre det elegante fartøj. Den helt traditionelle ’qajaq’ ser man stadig i Grønland i dag, hvor den endnu bruges til jagt, men kajakken har også i nyere tid udviklet sig til en sport i Grønland, hvor man hvert år holder kajakstævner.

Kajakkens design

Kajakken blev først og fremmest udviklet med den tanke, at den skulle være letsejlende og lydløs, så man ikke vakte for meget opsigt, når man skulle ud og fiske. Det var oprindeligt fangeren, der byggede kajakken, efter oplæring af faderen. Ligesom alt andet ville man hele tiden udvikle kajakkens udseende og egenskaber, og der blev derfor også skabt noget konkurrence over hvem, der kunne kreere den bedst fungerende kajak. Den oprindelige, grønlandske kajak har dog alligevel været så udviklet, at den i dag også fungerer som forbillede for de kajakker, som man laver rundt om i verden i dag. Det der kendetegner den grønlandske kajak er, at de alle har et sæt rælinger, to sidelister og et køl. Alt på kajakkens design herudover, som antallet af tværtræ og spanter, varierer derimod en del. På de grønlandske kajakker har man påsat skind på kajakskellettet, som gør kajakken mere fleksibel, når vandpresset trykker på. Derfor er det netop ikke kun fartøjets form, som skal vurderes, hvis kajakkens hydromekanik skal beregnes. Skindoverfladen gør også, at kajakken forholder sig lydløs, selv hvis den rammer ind i forhindringer på vandet.

Kajakkens funktion og udseende i dag

Kajakroning er den ideelle sport til den eventyrlystne sjæl, der ikke er bange for spænding, natur og vand. Når man springer ud i et eventyr med kajakroning, skal man være klar på, at der kan komme udfordringer eksempelvis i form af sten og kraftige havstrømme. Det skaber et adrenalinkick, når man sidder i kajakken og ikke ved, hvad man kommer til at opleve på sejlturen. I dag er kajakken bedst kendt rundt om i verden som en fritidshobby, som også kan udvikle sig til en mere konkurrencepræget hobby. Formen på en kajak i dag har efterhånden udviklet sig, efter nyere tiders krav og eftersom man ikke kun bruger kajakker i Grønland til fangst mere, men nærmere som en hobby i store dele af verden. Kajakbetrækket har samtidig også udviklet sig, som først bestod af sælskind, som derimod i dag bliver bygget med nylon- eller lærredsbetræk. Byggeteknikken og formen på kajakken udvikles hele tiden, da kajakkens vigtigste funktion i dag er, at den både kan være letflydende på vandet, og samtidig er robust nok til, at man kan begå sig i forskellige terræner i naturen på vandet.