Du er her: Forside » Redningsteknikker

Sådan slæber man en anden kajak

Selvom der er mange forskellige teknikker, der gør det muligt at hjælpe en kæntret person tilbage i sin kajak, er de ikke altid "idiotsikret". Der er altid en risiko for, at du ikke kan tømme den kæntrede kajak helt for vand, uanset hvor meget du end forsøger. Hvis det er tilfældet, bliver du nødt til at tømme kajakken på land.

At vide hvordan man slæber en anden kajak, er en vigtig sikkerhedsforanstaltning på kajakturen. Hvis den anden person, af en eller anden grund, ikke har mulighed for at padle tilbage til land, er der faktisk ikke meget andet at gøre end at slæbe ham. Hvis du nogensinde havner i en situation, hvor du ikke har mulighed for at padle videre, bør du forberede dig på selv at blive slæbt - og acceptere det! Der kan være mange grunde til, at man har brug for at blive slæbt, og der er ingen grund til at skamme sig over det. Enhver kan blive træt eller komme til skade, så du skal aldrig være bleg for at bede om hjælp, hvis du har behov for det - specielt ikke hvis du dyrker kajaksejlads.

Først og fremmest er det vigtigt, at du kommunikerer med den person, der har brug for hjælp. Der kan være mange grunde til, at han ikke kan fortsætte, og du bør undersøge hvad problemet er. Når det er fastlagt, kan du måske tilbyde yderligere hjælp end blot at tage ham på slæb. Hvis han f.eks. er dehydreret eller sulten, kan du måske tilbyde mad og drikke. Hvis han fryser, kan du måske sørge for, at han får varmen.

Sørg altid for, at den person du har på slæb, er udstyret med en fløjte. Det er vigtigt, at han kan signalere til dig undervejs. Således har du mulighed for at reagere med det samme og løse problemet.

Der er flere forskellige måder at slæbe på. Hvis du er den eneste, der har mulighed for at slæbe den anden kajak, kan du nøjes med ét slæbetov og selv taget slæbet. Er i flere der har mulighed for at hjælpe, kan i gøre brug af et V-slæb eller et inline-slæb. Et V-slæb er nok den mest effektive løsning, hvis i er to personer om at slæbe. I bund og grund gøres det ved, at de to hjælperes kajakker er forbundet med den nødstedtes i en V-formation. Hvis i er mere end to til at slæbe, kan i forsøge jer med et inline-slæb. Det betyder, at alle kajakker er forbundet i en lige linie, således at det kun er den forreste kajak, der ikke bare er lidt på slæb. Det er desuden en god teknik, hvis flere i gruppen er begyndt at føle sig lidt trætte.

Af andre redningsteknikker kan nævnes stævn-slæbet og bov-slæbet. Disse forskellige metoder handler i bund og grund om, hvilke dele af kajakken du vil forbindes til, når du har en anden kajak på slæb. Det er vigtigt, at du lærer disse forskellige metoder at kende, så du ved, hvilken der er bedst at benytte, når du står i situationen.